Sådan undgår du problemer på skiferien


Kategori: Rejseforsikring

Skiferie

Når turen går til sneklædte landskaber for at stå på ski, er det særlig vigtigt, at du har husket den rigtige rejseforsikring. Selv mindre skader kan hurtigt løbe op i store beløb, og der kan være mange penge at spare, hvis du sammenligner selskaber!

I år er det ekstra vigtigt at have styr på din dækning, da det gule sundhedskort ikke længere dækker lægebehandling i udlandet. Det blå EU-sygesikringsbevis dækker i stedet – dog kun i begrænset omfang.

Sætter du næsen mod alperne kun med det blå kort og uden rejseforsikring, så vær opmærksom på:

– det ikke dækker behandling på privathospital og klinikker
– det ikke dækker hjemtransport
– det ikke dækker transportering ned fra pist og til hospital
– at du er dækket som de lokale i det pågældende land og deres evt. regler for brugerbetaling

Sammenlign og få fat i den bedste rejseforsikring

Der kan være stor prisforskel mellem rejseforsikringer, selvom de ofte har nogenlunde samme dækning. Derfor er det en god ide at sammenligne priser og dækninger fra mange forskellige selskaber. Her på siden indtaster du rejsemål, afrejse, hjemrejse, alder, og om det skal være enkeltrejse eller årsrejseforsikring.
Herefter kan du vælge tilvalgsdækning som f.eks. skidækning, og samtlige selskaber vil blive listet efter pris og dækning.
Så er det op til dig selv at vælge det bedste, så du er bedst muligt dækket på din skiferie.

Og vigtigst af alt, så pas godt på dig selv, så du undgår at skulle bruge forsikringen.


Tilbage til artikler