Skal du rejse til Grønland?


Kategori: Rejseforsikring

Rejseforsikring

Det er vigtigt at være opmærksom på hvilken forsikring, du har med i bagagen, når turen går til Grønland. Det kan hurtigt blive dyrt, hvis uheldet er ude, selvom Grønland fortsat er omfattet af den offentlige sygeforsikring.

Grønland er et populært rejsemål på grund af den skønne natur og den relativ korte rejsetid fra Danmark. De fem mest kendte byer på Grønland Nuuk, Sisimiut, Ilulissat, Qaqortoq og Aasiaat er kendt for deres erhverv, uddannelse og administration. Alle byerne er en rejse værd, og der er mulighed for oplevelser med is, slædekørsel og hvaler.

Uden en dækkende rejseforsikring, kan det dog hurtigt blive dyrt, hvis du kommer ud for en ulykke og f.eks. skal hjemtransporteres. Går ferien i år til Grønland, er det vigtigt, at du tegner en privat rejseforsikring, som minimum dækker hjemtransport.

Rejser inden for EU

Den offentlige sygesikring dækker pr. 1. august 2014 kun i Danmark, Færøerne og Grønland. Derfor er du på Grønland fortsat omfattet af den offentlige rejsesygesikring. Det gule sygesikringsbevis dækker dine udgifter til sygebehandling i forbindelse med rene ferieophold under en måneds varighed. Kombinerer du f.eks. en ferierejse og en forretningsrejse, er du ikke længere dækket af den offentlige rejsesygesikring. Ligeledes dækker den heller ikke i forbindelse med studie- og praktikophold. Samtidig skal du også selv skal betale for hjemtransport, retshjælp, evakuering og tandlægeudgifter. Hjemtransporten er kun dækket, hvis det er ordineret af SOS’s læge, ved sygdom eller ulykker, skal omkostningerne til hjemrejse selv betales. Vil du være dækket optimalt, bør du tegne en privat rejseforsikring, som minimum dækker hjemtransport og eventuelt bagagedækning ved bortkomst eller beskadigelse.

Aktive ferier

Vær opmærksom på, at aktive ferie ofte kræver ekstra forsikringer. Mange rejse- og ulykkesforsikringer har deres forbehold for dækningen, når det kommer til aktive ferier. Husk at tjekke, om din rejseforsikring dækker, hvis du f.eks. vil på hvalsafari eller slædekørsel. Ikke alle forsikringsselskaber dækker alting, andre med forbehold – og nogle slet ikke.

Vær opmærksom på, at hvis et medlem af husstanden lider en kronisk sygdom, skal der søges om forhåndsgodkendelse. Forsikringen dækker ikke før, forhåndsgodkendelsen er modtaget.
Husk også, at som alle de øvrige dækninger, så kan omfanget variere fra selskab til selskab.


Tilbage til artikler