Skal du rejse til Egypten


Kategori: Rejseforsikring

Rejseforsikring

Når drømmeferien går til Egypten, er det vigtigt at pakke den rigtige forsikring med i bagagen. Særligt i Egypten er det vigtigt at være godt dækket, da det hurtigt kan blive en dyr fornøjelse at spare rejseforsikringen væk.

Egypten er hvert år et af de helt store rejsemål for mange danske turister. Især når vinteren raser i Danmark, er det populært at tage til Egypten for at nyde de gyldne badestrande og de mange solskinstimer.

Egypten har mange ting at byde på, men uanset om du skal se de tusinde år gamle pyramider, Sinaiørkenens beduinstammer eller snorkle dagen lang, kan der forekomme uforudsete ulykker.
Går ferien i år til Egypten er det vigtigt at tegne en rejseforsikring, som minimum dækker udgifter til sygebehandling og hjemtransport.

Uden en dækkende rejseforsikring, kan det hurtigt blive dyrt, hvis du bliver syg og skal på hospitalet, da en sygeseng nemt kan koste 5000 kroner om dagen.

Rejseforsikring uden for Europa

Det blå EU-sygesikringskort dækker kun inden for Europas grænser, og Egypten er derfor ikke omfattet.

Det betyder, at det er vigtigt, at du tegner en privat rejseforsikring, som dækker dig i tilfælde sygdomsbehandling, hjemtransport, død samt tab eller beskadigelse af bagage. Uden en rejseforsikring til Egypten risikerer du at stå tilbage med en enorm regning, hvis du bliver syg, eller på anden måde har brug for lægehjælp, under dit ophold.

Såfremt du ønsker at være dækket under rejsen til Egypten, bør du tegne en privat rejseforsikring.

Eftersøgning og redningsaktioner

Vær opmærksom på, at redningsaktioner og eftersøgninger ikke er gratis i mange lande. Udenrigsministeriet og de danske ambassader og konsulater kan kun lægge ud i sådanne tilfælde, hvis du, din bank eller andre stiller sikkerhed for dig.

Du skal derfor inden du bestiller din rejse til Egypten, hvori der indgår risikable aktiviteter som f.eks. riverrafting, dykning og bjergbestigning sikre dig, at rejsearrangøren kan stille garanti for eller betale for en eventuel eftersøgnings-, rednings- eller bjærgningsaktion eller tegne en forsikring, der dækker disse situationer.

Husk, at du ofte skal søge om forhåndsgodkendelse, hvis du lider af en kronisk sygdom. Før du har modtaget forhåndsgodkendelse, er du ikke dækket af forsikringen.
Samtidig er der visumpligt i Egypten og 30 dages turistvisum kan opnås ved indrejse.

Vær opmærksom på, at som alle de øvrige dækninger, så kan omfanget variere fra selskab til selskab.


Tilbage til artikler