Skal du rejse til Frankrig?


Kategori: Europa, Rejseforsikring

Rejseforsikring

Når du tager til Frankrig, er det vigtigt at huske en dækkende rejseforsikring. Selvom Frankrig er et EU-land, og du er dækket af det blå EU-sygesikringskort, er det en god ide at tjekke, hvordan du reelt er dækket, hvis uheldet er ude.

Når vinteren raser i Danmark tager mange danskere hvert år til den franske solkyst for at nyde varmen.
Går drømmeferien i år til Frankrig, er det vigtigt ikke at gå på kompromis med rejseforsikringen.
Uanset om du skal se Tour de France, Eiffeltårnet eller nyde det smukke franske landskab og vingårde, kan der forekomme uforudsete ulykker. Uden en dækkende rejseforsikring, kan du risikere at stå tilbage med en kæmpe regning, hvis uheldet er ude.

Rejseforsikring i Frankrig

Selvom du i Frankrig er dækket af det blå EU-sygesikringskort, er det vigtigt at tjekke præcist, hvordan du er dækket inden afrejse. Med det blå sygesikringsbevis er du dækket på lige vilkår med indbyggerne i det land, som du befinder dig i. Det er derfor vigtigt at tegne en privat rejseforsikring, som minimum dækker hjemtransport.
Skal du ud og rejse mere end en gang årligt, kan det ofte bedre svare sig at tegne en årsrejseforsikring.
Vær opmærksom på, at det blå bevis ikke yder tilskud til transport og redning som følge af skiulykker.

Du skal også huske, at hvis et medlem af husstanden lider en kronisk sygdom, så skal du være opmærksom på at søge om forhåndsgodkendelse. Forsikringen dækker ikke før, forhåndsgodkendelsen er modtaget.
Husk også, at som alle de øvrige dækninger, så kan omfanget variere fra selskab til selskab.


Tilbage til artikler