Skal du rejse til Italien?
Støvlelandet – også kalder Italien, er et rigtig populært rejsemål for danskerne. Vi elsker solkysterne og det lækre italienske køkken. Det er dog ikke alle, der ved, at det kan være klogt at tegne en privat rejseforsikring, når de rejser indenfor Europa, selvom du er dækket af det blå EU-sygesikringskort.
Rejseforsikring til Støvlelandet
Når du rejser til Italien, er du i en vis grad dækket af det blå EU-sygesikringskort. Men der er mange ting, som du selv er nødt til at forsikre dig for og imod. Det blå EU-sygesikringskort dækker dig på lige vilkår med de lokale i landet. Dvs. at det blå EU-sygesikringskort f.eks. ikke dækker hjemtransport, tandlægeudgifter, evakuering eller retshjælp. En privat basis rejseforsikring dækker ikke kun en hjemtransport, men også i de fleste tilfælde afbestilling eller erstatning, hvis din ferie bliver afbrudt.
Hvilken ferie skal du på?
Udover en rejseforsikring skal du også have tjek på din indboforsikring. Og hvis du skal en tur på bananbåden – en udvidet ulykkesforsikring. Hvis du er en af dem, som ikke kan ligge stille hele dagen på en strandseng, så er der rig mulighed for at dyrke vandsport. Parasailing, vandski, vandscooter og den klassiske bananbåd. Hvis du begiver dig ud i en af disse aktiviteter, så sørg for, at udlejer er forsikret, hvis der skulle ske noget. Det er nemlig ikke altid, du er dækket af din basis rejseforsikring, hvis du vover dig ud i lidt mere ekstreme aktiviteter. Det kan også være værd at tjekke om din ulykkesforsikring har dækning for farlig sport.
Indboforsikringen er vigtig, hvis du bliver udsat for tyveri eller røveri på din rejse til Italien. Hvis du opdager, at du er ved at blive bestjålet, så husk at gøre opråb, hvis ikke du gør dette, kan du risikere at dit forsikringsselskab ikke dækker dit tab. Med opråb menes der, at du skal gøre opmærksom på, at du er ved at blive bestjålet ved at råbe op. Det kan f.eks. være ”stop tyven”, ”tyv” eller lignende. Dette kan du høre nærmere om hos dit forsikringsselskab. Du skal specielt være opmærksom på tyveri ved større forsamlinger og steder, hvor der er mange turister.
Du kan altid spørge dit forsikringsselskab, hvad de kan anbefale af forsikringer ud fra den rejse, du planlægger eller indhente 3 tilbud her. På den måde bliver din rejseforsikring skræddersyet til netop din rejse til Italien.